Genbrug luksus forår/sommer 2024 – Indkøbsliste!

Mange tager en shoppetur når vejret skifter, og lige nu er det forår og sommer der står for døren. En smart og sjov måde at spare penge og samtidig tjene klimapoint, er ved at gå på jagt efter genbrug i god luksus kvalitet.

Man kan dog hurtigt blive overvældet over de mange genbrug luksus muligheder, der ikke nødvendigvis hænger i størrelser og farver.

Her er god gammeldags planlægning nøgleordet. Du skal vide hvad du er på jagt efter, når du skal på genbrugsshopping.

Her er tips til forårs og sommer items, som med stor fordel kan købes i en luksus genbrug.

Cowboybukser

Jeans er noget af det allerbedste at shoppe genbrug. Dels fordi de holder godt qua den kraftige stofkvalitet. Dels fordi miljøbelastningen ved ny-produktion af denim er tårnhøj. Du kan med andre ord spare rigtig mange klimapoint her. Pasformen på jeans er meget individuel. Overvej at gå i en god luksus genbrugsbutik og prøv en masse modeller. Gerne fra mærker som måske er lidt dyrere, end hvad du normalt er villig til at ofre. Du vil blive overrasket over hvor fede high end luksus preowned jeans du kan få, til næsten det samme som et par ”normale” jeans.

Flats

Denne sæson siger flade sko som loafers, ballerinaer eller lignende.

Farve, form og mærke er op til dig, men lad dig inspirere i en god 2.hand butik og find noget der understreger din stil, uden at sprænge budgettet. Fodtøj i luksus genbrugsbutikker er ofte ubrugt eller meget let brugt.

Hvidt

Alt i hvidt bliver et hit. No wonder, det er jo altid en sommertendens. Men du kan godt regne med den lige får 50% ekstra her i 2024. Hvid er desværre også lidt sart. Overvej derfor at shoppe hvidt tøj fra second hand butikker og spar lidt penge. Skulle ulykken være ude, så kan du evt. hoppe med på en anden tendens: Upcyckling! Måske et lille broderi hen over pletten, et strygemærke eller en fin lap, kan redde dit hvide tøj fra en plads bagerst i klædeskabet.

Totebag

En totebag er endnu et sæsonmusthave. Det kan sagtens være et net, den kan være i flet eller i læder. Under alle omstændigheder er en oversized boho rodetaske, med plads til strandgear, computer, solbriller og alt hvad du ellers har brug for på farten, en klassisk sommeraccessorie. Og igen er der mange cool genbrug luksus toter at få. Spørgsmålet er bare hvilken der skal være din?

Sommerstrik

En lækker sommerstrik er også på listen. Gerne som cardigan der også kan bruges som let jakke. Naturligvis i lysere farver end du ville vælge efterår og vinter. Hvis du finder en strik i en god luksus genbrug, kan du være heldig at spare op til 50% eller mere af nyprisen. Gå efter kvalitet, og husk at god strik aldrig går af mode, så her kan det godt betale sig at spendere lidt.

Trenchcoat

Du har den sikkert allerede, men ellers er det bare med at lade geværet og komme på jagt. En god klassisk trenchcoat har længe været et musthave. Overvej et twist i farven, eller find en uden bælte. I luksus genbrug butikker har Burberry trenchcoats altid været i høj kurs, og finder du en der passer dig, er det et stensikkert køb. Pas godt på den og sælg den videre, eller lad den gå i arv. Den kommer aldrig rigtig til at gå af mode!

Nu er din indkøbsliste klar. Du kan evt. også kigge efter en stribet oversized skjorte, et par lange løse shorts, piratbukser, sandaler og fede designersolbriller. Lige nu er de smalle y2k brillemodeller der trender.

Hyg dig med din shopping og sæt tid af. Del evt. din liste med andre genbrug luksus shoppere og lad dem scoute for dig. Måske du også finder noget på deres liste? I Klaeder 2.hand har vi ofte kunder der sender billeder af ting de finder, til deres veninder, mødre, døtre eller mænd. Intet føles bedre end at finde det helt rigtige item, som man ved en anden er på jagt efter.

God sommer!